// Øvelsesbibliotek — Arme
Bicepsøvelser
Biceps er en vigtig muskel på forsiden af overarmen, der består af to hoveder, som arbejder sammen om at bøje armen og dreje underarmen. Denne muskel spiller en central rolle i mange daglige bevægelser og styrketræningsrutiner. Gennem målrettede bicepsøvelser som bicep curls, hammer curls og chin ups kan du opbygge styrke, øge muskeldefinitionen og forbedre din krops symmetri. Nedenunder finder du nogle af de bedste øvelser til at styrke underarmen.
Bicepsens opbygning
Biceps brachii har to hoveder: det lange på ydersiden og det korte på indersiden af overarmen. Musklen bøjer albuen og drejer underarmen, så håndfladen vender opad. Under den ligger brachialis, som også bøjer albuen og giver armen tykkelse, når den trænes.
Sådan træner du biceps
Brug forskellige armpositioner for at ramme musklen fra flere vinkler. Incline curls giver stræk på det lange hoved, preacher curls belaster den nederste del af bevægelsen, og hammer curls rammer brachialis og underarm. Tunge rygøvelser som chin-ups træner også biceps.
6-12 sæt om ugen fordelt på 2 træninger er rigeligt for de fleste.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor mange gentagelser skal jeg tage i biceps curls?
Mellem 8 og 15 gentagelser fungerer godt. Vigtigere end det præcise tal er, at du tager sættet tæt på udmattelse uden at svinge vægten op med ryggen.
Er stang eller håndvægte bedst til biceps?
Begge virker. Stangen lader dig løfte mere, mens håndvægte giver friere bevægelse og mulighed for at dreje håndleddet. Mange bruger begge dele.